Emhætte og udsugning: det glemte valg i køkkenet

Emhætten bliver ofte valgt til sidst, efter fronter, bordplade og greb, og ud fra hvordan den ser ud. Det er bagvendt. En emhætte, der ikke fjerner os og fedt, er årsagen til klistrede overskabe, madlugt i stuen, dug på ruderne om vinteren og på længere sigt fugtproblemer i et køkken, der er åbnet mod resten af boligen. Og en emhætte, der larmer, bliver ikke tændt. De to tal, der afgør det, står i databladet, ikke i brochuren: luftmængde og lydtryk.

Recirkulation eller aftræk

En emhætte med aftræk suger luften fra kogepladen gennem et fedtfilter og blæser den ud af huset gennem en kanal i væg eller tag. Den fjerner os, fedt, lugt og vanddamp. En recirkulerende emhætte suger luften gennem et fedtfilter og et kulfilter og blæser den tilbage i køkkenet. Den fjerner en del af fedtet og noget af lugten, men ingen af vanddampen, og kulfilteret mister effekten efter tre til seks måneder og skal skiftes for typisk 200 til 500 kroner.

I et køkken, der bruges til rigtig madlavning, er aftræk til det fri den eneste løsning, der løser problemet. Recirkulation er en nødløsning til steder, hvor der ikke kan føres en kanal ud: lejligheder med fælles ventilation, køkkenøer midt i store rum eller fredede bygninger. Er valget frit, er det ikke et valg.

Luftmængde: hvad tallene betyder

Emhætter opgives med en maksimal luftmængde i kubikmeter per time, typisk 300 til 700. Tallet er målt uden kanal, og hver meter kanal, hvert knæk og hver rist på facaden trækker fra. En emhætte, der yder 600 kubikmeter i timen på prøvebænken, leverer måske 350 gennem fire meter kanal med to bøjninger og en udvendig rist.

Tommelfingerreglen for et almindeligt dansk køkken er, at emhætten skal kunne skifte rummets luft ti gange i timen. Et køkken på 15 kvadratmeter med 2,5 meter til loftet har 37 kubikmeter luft, så 400 kubikmeter i timen målt efter kanaltab er passende. Er køkkenet åbent mod stuen, tæller stuens luft med i praksis, og en større emhætte eller bedre placering er nødvendig. Vælg altid en model, hvis normale trin, ikke det højeste boost-trin, leverer det, der er brug for. Boost-trinet er til brændte pander, ikke til hverdag.

Kanalen skal have samme diameter som emhættens udgang, i dag typisk 150 millimeter. En reduktion til 125 millimeter for at passe et gammelt hul i muren halverer i praksis luftmængden og øger støjen. Korte kanaler med glatte rør slår altid lange kanaler med flexslange.

Støj

Lydtrykket opgives i decibel og ligger typisk mellem 40 og 65 på det trin, der bruges i hverdagen. Forskellen er stor: 40 til 45 decibel svarer til en dæmpet samtale, og emhætten kan køre, mens man snakker. Over 55 decibel bliver den slukket. Kig efter tallet for det normale trin, ikke det laveste, og læg mærke til, at motoren er den største støjkilde. En ekstern motor på loftet eller på facaden flytter støjen ud af køkkenet og koster typisk 3.000 til 6.000 kroner ekstra.

Støj skabes også i kanalen. Skarpe bøjninger, flexslange og for små dimensioner giver en susen, som ingen emhætte kan råde bod på. Det er en af grundene til at tegne kanalen, før emhætten vælges, og ikke omvendt.

Regler for en ny kanal

Bygningsreglementet kræver i nye boliger, at køkkenet har emhætte med aftræk til det fri, og at den kan fjerne mindst 20 liter i sekundet, hvilket svarer til 72 kubikmeter i timen som grundventilation ved kogepladen. Ved renovering af et eksisterende køkken i et enfamiliehus gælder kravet som udgangspunkt kun, hvis man ændrer ventilationen, men det er god praksis at leve op til det, og det bliver et krav, hvis der ansøges om byggetilladelse til andre dele af arbejdet.

Et nyt hul gennem en facade kræver ikke byggetilladelse i et almindeligt parcelhus, men det kræver, at kanalen føres, så kondens ikke løber tilbage til emhætten, at der sidder en rist med tilbageslagsklap udvendigt, og at afkastet ikke sidder tæt på naboens vinduer eller ens egen friskluftventil. Kanalen skal isoleres på det stykke, der løber gennem et koldt loft, ellers fyldes den med kondens om vinteren.

I etageejendomme er billedet et andet. Her er facaden fælles ejendom, og et nyt gennemføring kræver tilladelse fra ejerforeningen eller andelsboligforeningen, og ofte også kommunens godkendelse, fordi det ændrer facadens udseende. Mange ældre ejendomme har en fælles aftrækskanal, som det er forbudt at koble en emhætte med motor på, fordi den så presser os ind hos overboen. Der er recirkulation ofte den eneste lovlige løsning, medmindre ejendommen får et centralt anlæg.

Placering og højde

Emhætten skal sidde 50 til 65 centimeter over en induktionskogeplade og mindst 65 over gas. Den skal være mindst så bred som kogepladen, og gerne 30 centimeter bredere, fordi os spreder sig opad i en kegle. En emhætte over en ø kræver mere luftmængde end en mod væg, fordi der ikke er en væg til at lede osen op. Nedsænkede emhætter i bordpladen ser rene ud, men kræver typisk et større motorhus i skabet under og en kanal, der løber langs gulvet, og de har svært ved høje gryder.

Tjekliste, før emhætten bestilles

• Tegn kanalens vej, længde og antal bøjninger, før modellen vælges.
• Kræv 150 millimeter kanal i glatte rør, ikke flexslange.
• Vælg en model, hvis normale trin klarer opgaven med under 50 decibel.
• Tjek ejerforening og eventuelt kommune, hvis facaden er fælles.
• Isolér kanalen gennem koldt loft, og sæt tilbageslagsklap i afkastet.
• Sæt tid af til at rense fedtfiltrene i opvaskemaskinen hver måned.

En god emhætte koster 4.000 til 12.000 kroner plus kanalarbejde, og den er det eneste i køkkenet, der afgør, om resten af køkkenet er rent om fem år.