Bordplade: laminat eller massivt træ?

Bordpladen er den del af køkkenet, man rører ved hver dag, og den, der viser slid først. Valget står i de fleste danske køkkener mellem laminat og massivt træ, fordi sten, kompositsten og keramik ligger i en anden prisklasse. De to materialer opfører sig meget forskelligt over ti år, og forskellen handler mindre om udseende ved levering og mere om, hvad der sker ved vasken, ved kogepladen og den dag, nogen sætter en varm gryde fra sig uden bordskåner.

Hvad de består af

En laminatbordplade er en spånplade på 28 til 40 millimeter med et tyndt lag højtrykslaminat limet på oversiden og forkanten. Laminatet er papir og harpiks presset under tryk og varme, og det er hårdt, tæt og modstandsdygtigt over for det meste. Svagheden er kanten og undersiden: hvor laminatet slutter, ligger spånpladen, og spånplade og vand er en dårlig kombination.

En massiv træbordplade er limet sammen af stave eller planker af typisk eg, ask, bøg eller valnød i 30 til 40 millimeters tykkelse. Den er træ helt igennem. Det betyder, at den kan slibes, olieres og repareres, men også, at den bevæger sig med luftfugtigheden, og at den er blødere end laminat over for knive, varme og farvende væsker.

Pris

Laminat ligger typisk mellem 600 og 1.500 kroner per løbende meter i standardbredde på 60 centimeter, alt efter dekor og kant. Massivt træ starter omkring 1.500 kroner per meter for bøg og ligger på 2.500 til 4.500 kroner for eg og ask i god kvalitet, mere for brede planker eller valnød. Til et almindeligt køkken med 5 til 6 meter bordplade er forskellen dermed 8.000 til 15.000 kroner, før montering. Montering af træ er ofte lidt dyrere, fordi udskæringer til vask og kogeplade skal forsegles omhyggeligt.

Vand: det sted, valget afgøres

Ved vasken står vand på bordpladen hver dag. Laminat tåler det på fladen, men hvis udskæringen til vasken ikke er forseglet, eller hvis fugen mellem vask og plade slipper, trænger vandet ind i spånpladen, som svulmer op og løfter laminatet. Skaden er uigenkaldelig, og en opsvulmet kant ved vasken er den hyppigste grund til, at laminatbordplader skiftes efter otte til tolv år. Vælg derfor en underlimet eller planlimet vask med god fuge, eller en vask, der sidder ovenpå med tætningsbånd, og hold øje med fugen hvert år.

Træ tåler vand bedre, end de fleste tror, så længe det er olieret. Vand perler af en nyolieret plade, men står der en våd klud i to dage, får træet mørke pletter, og omkring vasken kan det rejse sig. Fordelen er, at det kan repareres: en let slibning og ny olie, og pletten er væk. En massiv plade ved vasken kræver olie hver anden til tredje måned det første år og derefter to til tre gange om året.

Varme og knive

En varm gryde direkte på laminat efterlader en mat plet eller i værste fald en boble, der ikke kan fjernes. Laminat tåler typisk 150 til 180 grader kortvarigt, og en gryde fra kogepladen er varmere. På træ efterlader gryden en brun ring, som kan slibes væk. Til gengæld kan man ikke skære direkte på laminat uden at ridse det blankt, og ridserne bliver ved. På træ kan man skære, men det anbefales ikke, fordi træet flosser, og fordi fedt og saft fra kød trænger ned i snittene.

Farvende væsker er træets svaghed: rødvin, rødbedesaft og karry trækker ned i en plade, der har fået lidt for lidt olie. Laminat er ligeglad.

Sådan ser de ud efter ti år

Et laminatkøkken efter ti års almindeligt familieliv har en bordplade, der ser ud som ny på de store flader, en mat plet ved kogepladen, et par dybe ridser ved skærebrættets faste plads og en kant ved vasken, der enten holder eller er begyndt at svulme. Den kan ikke friskes op; den kan kun skiftes, hvilket koster det samme som dengang.

Et træbord efter ti år er mørkere end ved levering, har små buler og fordybninger fra hverdagen og en tydelig patina omkring vasken og kogepladen. Er det blevet olieret regelmæssigt, ser det ud som et bord, der bliver brugt. Er det ikke, ser det slidt ud. En dags arbejde med en slibemaskine og to lag olie gør det næsten nyt igen, og det kan gentages flere gange i pladens levetid, som med almindelig pasning er 25 til 40 år.

Hvad der passer til hvem

Laminat er det rigtige valg til køkkener, der skal fungere uden pasning: udlejning, familier med små børn, der ikke vil have en regel om bordskånere, og køkkener, hvor budgettet er stramt. Vælg en tyk plade på mindst 38 millimeter, en mat overflade, der skjuler ridser, og en plade med laminat på undersiden også, så den ikke slår sig.

Massivt træ er til dem, der kan lide, at et materiale viser sin alder, og som er villige til at oliere et par gange om året. Eg og ask er de mest robuste; bøg er billigere men blødere og bliver hurtigere plettet. Bestil pladen med olie fra fabrikken, og giv den endnu et lag, før vasken monteres.

En mellemvej, som er blevet almindelig i danske køkkener, er massivt træ på øen eller spisepladsen, hvor der ikke står vand, og laminat langs væggen ved vask og kogeplade. Så får man træets varme, hvor man sidder, og laminatets ro, hvor der arbejdes.